Forslag til Cykelhandlingsplan 2017 i høring

03 okt Forslag til Cykelhandlingsplan 2017 i høring

En ny cykelhandlingsplan for Aarhus Kommune er i høring. På denne side kan du læse forslaget til den nye cykelhandlingsplan, finde information om høringsperioden og læse den nuværende cykelhandlingsplan.

Cykeltrafikken stiger i Aarhus Kommune og er samlet set steget 32 procent siden 2000. Men der er fortsat en ambition om, at en større del af trafikken i Aarhus skal foregå på cykel.

Cykelhandlingsplan 2017 skal gøre det endnu mere attraktivt at cykle i Aarhus ved at sikre de rette fysiske rammer og fremme en god cykelkultur. Cykelhandlingsplanen erstatter den nuværende cykelhandlingsplan fra 2007.

Forslaget til cykelhandlingsplanen indeholder 11 indsatsområder, som skal gøre Aarhus bedre at cykle i.

Du kan læse hele cykelhandlingsplanen ved at klikke på boksen i højre side.

 

Få indflydelse på fremtidens cykelby

Forslaget til cykelhandlingsplanen er i høring frem til 6. november 2017 og skal derefter behandles i Byrådet.

 

Du kan komme med dit forslag eller dine kommentarer til cykelhandlingsplan ved at skrive til pace@aarhus.dk.